Harmonilære A1 (Finn Høffding)

Dur- og molharmonikkens systematiske opbygning
Grundlag for analyse og harmonisering

Indhold
Kapitel 1. Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. Stemmeføring. Autentisk hel- og halvsutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder.
Kapitel 2. Ornamentale toner.
Kapitel 3. Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schulz' »Lieder im Volkston«.
Kapitel 4. Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder.
Kapitel 5. Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning; det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. Dominant - kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Foreløbigt om mol-dominanten i mol.
Kapitel 6. Om udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas.
Kapitel 7. Spændingsdissonerende akkorder. Dominant-septimakkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning.
Kapitel 8. Betoningsdissonerende akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominantkvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation.
Kapitel 9. Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten. Dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) - samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation.
Kapitel 10. Stedfortræderakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder.
Kapitel 11. Oversigt over kadencer og vendinger med hidtil gennemgåede akkorder.
Kapitel 12. Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling.
Kapitel 13. Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder.
Kapitel 14. Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonicaforlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse.
Kapitel 15. Subdominantparallel i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden.
Kapitel 16. Mere om modulation til nætbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden).
Kapitel 17. Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræder i dur.
Kapitel 18. Dur-subdominant i mol og den melodiske mol-kadence.
Kapitel 19. Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord og altereret dominantdominant.
Kapitel 20 (Epilog). Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning.

Udgivet af Wilhelm Hansen (1976)