Piatti, Popper, Fitzenhagen og Klengels cellomusik fortsætter med at udfordre musikelever den dag i dag, og som ingen andre tager stjernecellisten Andreas Brantelid værkerne ud af øvelokalet for at vise dem for koncertpublikummet på 48 Strings.

”Siden jeg var dreng og øvede mig på Piattis Capriccioer, har det altid været en drøm for mig at indspille dem på en måde, så de lyder så godt, som de fortjener, og måske bidrage til, at de når ind i koncertsalene,” fortæller han. Andreas Brantelid dedikerer albummet til sin underviser, Mats Rondin, der gik bort i 2014.

Piattis Capriccioer er revolutionerede for cellospillets udvikling. Da værket blev skrevet i 1860, blev det anset som værende umuligt at spille, men det satte efterfølgende ny standard for den tekniske kunnen på instrumentet. Også David Poppers Suite, en duo for to celloer, er populær blandt cellister i dag med sin scherzo og medrivende finale. Andreas har her optaget duoen med sin far, Ingemar Brantelid, som også medvirker på de øvrige indspilninger. Værket for fire celloer er af Wilhelm Fitzenhagen, også et kendt navn blandt cellister. Hans fem koncertvalse for fire celloer blev til i 1880’erne, men ikke udgivet i Fitzenhagens levetid.

Det sidste værk på albummet er af Julius Klengel. Han var solocellist i Leipzigs Gewandhaus-orkester i mere end 40 år, men komponerede også ivrigt – og med betydelig succes – gennem hele sit liv. Værket Hymnus er skrevet for ikke mindre end 12 celloer, en særligt klangrig og forfinet lyrisk meditation, Andreas Brantelid har indspillet med 11 medcellister – et vaskeægte celloextravaganza!