Balslev, Povl Chr.: Træd ind med lys og herlighed - Adventskantate (Korhæfte)

Korhæfte til Povl Chr. Balslev og Niels Brunses Adventskantate med titlen "Træd ind med lys og herlighed" for blandet kor, børnekor, orgel, instrumenter og menighed. Indeholder kun korstemmer.
Specifikationer
Produktnr.HS100-1
KomponistBalslev, Povl Chr.
GenreKlassisk
Sider54
Udgivelsesår2022
InstrumentationBlandet kor, børnekor, orgel, instrumenter og menighed
ForlagEget forlag
På lager
På lager
119,00 DKK

Haderslev Stift fylder 100 år 1. søndag i advent 2022, og det vil Haderslev stiftsråd gerne fejre med sang. Derfor er vi glade for, at Povl Christian Balslev og Niels Brunse ville påtage sig at skrive et adventsværk, der dels markerer jubilæet, dels kan bruges i adventstiden i hele landet, uafhængigt af jubilæet.


”Træd ind med lys og herlighed” er et sangværk, der kan indgå i gudstjenesten helt eller delvist alt efter de lokale forhold. Satserne kan synges i forskellig besætning fra spirekor til voksenkor, solistisk eller instrumentalt. Det indeholder også en ny adventssalme. De forskellige liturgiske led er sat i musik og kan naturligvis også bruges ud over adventstiden.


Tanken er, at værket sammen med øvrige salmer, prædiken og nadver kan danne grundforløbet i en adventsgudstjeneste. Det kan også opføres separat.


Haderslev Stift blev dannet efter Genforeningen i 1920. Stiftet skulle forene de ”kongerigske” sogne nord for Kongeåen med den del af Slesvig stift, der nu blev dansk. Forskellige kirkeordninger og salmebøger og traditioner skulle forenes, og det tog tid. Forsoningen i grænselandet mellem dansk og tysk har taget tid. Foreningen til nyt fællesskab og forsoningen er en del af Haderslev
Stifts historie. Derfor ønsker vi, at jubilæet skal fejres med sang og bøn om det håb, der træder ind i verden med Jesus Kristus ”ad verdens gamle døre”.


Længslen efter fællesskab og forsoning er ikke blevet mindre i verden i de 100 år. Vi håber, at dette adventsværk vil være med til at løfte vores stemmer og vores blik mod fremtiden - med håb.


Forord på vegne af Haderslev stiftsråd, Marianne Christiansen, biskop, april 2022


Indhold:


Introitus (De gamle ærværdige porte)
1a. Korsats for blandet kor (SATB), børnekor (SA), orgel og blæsere ad libitum


Bøn (Herre, hjælp os nu)
2a. Korsats med orgel ad libitum


Gloria (Ære være Gud i det højeste)
3a. Korsats for børnekor (SSA) og fløjteoverstemme ad libitum


Salme (Guds søn, dit komme forestår)
4c. Korsats for blandet kor (SATB)
4d. Korsats for ligestemmigt kor (SA)


Motet (Hosianna Davids Søn)
5a. Korsats for blandet kor (SATB) 
5b. Korsats for ligestemmigt kor (SSA)


Fadervor (Vor Far, du som er i himlene)
6a. Vekselkor – solist/børnekor samt blandet kor (SATB) og orgel


Velsignelsen (Herren velsigne dig)
7a. Korsats for blandet kor (SATB), orgel og fløjteoverstemme ad libitum
7b. Korsats for ligestemmigt kor (SSA), orgel og fløjteoverstemme ad libitum


Exitus (Bryd ud i jubel)
8a. Korsats for blandet kor (SATB), børnekor (SA), orgel og blæsere ad libitum


LINK TIL PARTITURET HER