
Fri fragt over 599,- (Pakkeshop i DK)
Læs mereFri fragt over 599,- (Pakkeshop i DK)
Læs mereSøren · 13. november 2024

Højskolesangbogen er en af de bedst sælgende bøger i Danmark. Siden 1894 har den inviteret til fællessang på tværs af generationer. I dag synger vi fra 19. udgave, der med en nøje udvalgt blanding af nye og gamle fællessange udkom i 2020.
Højskolesangbogen udgives af FFD, Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Højskolesangbogen
Højskolesangbogen i den traditionelle “normale” lille størrelse, som man typisk synger fra i større forsamlinger.
Højskolesangbogen med stor skrift
Højskolesangbogen i stort format og med ekstra stor skrift (magna print). Er meget anvendelig til svagtseende og er også oplagt at spille efter ved klaveret hvis Melodibogen ikke er tilgængelig.
Højskolesangbogens Melodibog
12. udgave af Højskolesangbogens Melodibog (der passer til 19. udgave af Højskolesangbogen)
Den nye melodibog udkom sammen med sangbogen den 12. november 2020. Indeholder klaverarrangementer til samtlige 601 sange – nu i højformat.
Der er lagt vægt på brugervenlighed, så mindre øvede pianister også kan være med til at inspirere fællessangen.
Sanghåndbogen
Sanghåndbogen går bag om alle sangene i Højskolesangbogen, og indeholder artikler om samtlige 601 sange, der er med i Højskolesangbogens 19. udgave.
Bogen giver et spændende indblik i sangenes baggrund og tilblivelse, der her præsenteres med fortolkningsbidrag af både tekst og melodi.
Arbejder du med formidling af sangene i Højskolesangbogen kan Sanghåndbogen være en god inspiration til at få skabt den rette rammesætning og et godt afsæt til at uddybe indholdet. Sanghåndbogen har bidrag fra en række forskellige skribenter og er redigeret af Jesper Mosbøl.
Korbogen
Korbogen indeholder 50 nye og gamle korarrangementer af sange fra Højskolesangbogen.
Intentionen med udgivelse er et repertoire, der tilgodeser forskellige niveauer i korlivet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Korbogens indhold er en blanding af helt nylavede korarrangementer til nyere sange samt allerede eksisterende korarrangementer – flere af dem originalværker – til nogle af de største kernesange i Højskolesangbogen. Udgivelsen vil bidrage til, at en vigtig del af Danmarks kulturarv videregives til kommende generationer i varieret stil og udtryk.
Højskolesangbogen for børn
90 illustrerede højskolesange egnet for børn fra 0 til 10 år. Perfekt som fx jule-, fødselsdags- eller dåbsgave – men er også til voksne og institutioner, som gerne vil synge for og med børn. Sangene er er forsynet med fantasifulde illustrationer af Zarah Juul, som er med til at bringe ordene til live og åbne muligheden for, at børn og voksne sammen kan reflektere over livets store og små spørgsmål.
Det er også muligt at bestille bøger med guldtryk. Prisen er afhængig af antal tegn / linjer samt antal bøger der bestilles. Ring eller skriv for pris og leveringstid. (Forvent 8-14 dages leveringstid på bøger med guldtryk)


Henle starter et nyt kapitel! De blå Urtext-udgaver får selskab af den orange serie Horizons – og vi har allerede alle 22 nye udgivelser i butikken i Esbjerg.
Læs mere
Nyeste stak udgivelser fra Henle (Januar 2026) indeholder spændende klaverværker af Beethoven, Debussy, Haydn, Liszt og Prokofiev, samt kammerorkesterudgivelser og vokalmusik – bl.a. af Fanny Hensel.
Læs mere
Carl Nielsen-noder i nye praktiske udgaver fra Forlaget Aarhus Musik. Klaver-, vokal-, kammermusik- og orgelværker i minutiøs nodesats og med optimal læsbarhed.
Læs mere