Bartok, Bela

Béla Bartók blev født i 1881 i Nagyszentmiklós i det daværende Ungarn, i dag Sânnicolau Mare i Rumænien. Han fik sin første klaverundervisning af sin mor og kom i 1899 ind på Musikakademiet i Budapest, hvor han studerede klaver og komposition. Få år senere hørte han en ungarsk pige synge en folkevise, og oplevelsen blev afgørende. Sammen med Zoltán Kodály begyndte han at rejse rundt i landsbyerne, hvor de med fonograf optog, nedskrev og systematiserede tusindvis af ungarske, rumænske og slovakiske melodier. Folkemusikkens modale skalaer og asymmetriske rytmer blev grundlaget for et helt personligt tonesprog. Det præger klavermusikken, de seks strygekvartetter, sceneværker som Hertug Blåskægs Borg og Den vidunderlige mandarin samt orkesterværker som Musik for strygere, slagtøj og celeste. Da den politiske udvikling i Europa blev uudholdelig for ham, emigrerede Bartók i 1940 til USA. Årene i New York var præget af økonomiske vanskeligheder og sygdom, men han nåede blandt andet at skrive Koncert for orkester, før han døde af leukæmi i 1945. I dag er Bartók fast inventar i nodesalget og i klaverundervisningen verden over. De seks bind af Mikrokosmos fører eleven fra de allerførste toner til krævende koncertmusik, For Børn bygger på enkle folkemelodier, og Rumænske folkedanse hører til de mest spillede stykker i undervisningen, både i originalversionen for klaver og i utallige arrangementer for andre besætninger.