Beethoven, Ludwig van

Ludwig van Beethoven blev født i Bonn i december 1770 og voksede op i en musikerfamilie, hvor faderen tidligt satte ham til klaveret. Som ganske ung var han ansat som organist og bratschist ved kurfyrstens hof, og han fik undervisning af Christian Gottlob Neefe. I 1792 flyttede han til Wien, hvor han studerede hos Joseph Haydn og senere hos blandt andre Albrechtsberger. I løbet af få år slog han igennem som pianist og improvisator i byens saloner, og hans første klaversonater og klaverkoncerter blev hurtigt udgivet. Omkring 1798 begyndte han at miste hørelsen. I 1802 skrev han Heiligenstadt-testamentet, et fortvivlet brev til sine brødre, hvor han beskrev sin isolation, men også sin beslutning om at blive ved med at komponere. Årene derefter blev de mest produktive: symfonier som Eroica, Femte og Pastorale, klaversonater som Waldstein og Appassionata samt operaen Fidelio. Efterhånden som døvheden blev total, trak han sig fra offentligheden og skrev de sene værker, blandt dem Missa solemnis, Niende Symfoni og de sidste strygekvartetter. I dag hører Beethoven til kernen af repertoiret i koncertsalen, hvor symfonierne, koncerterne og kammermusikken spilles verden over. Hans musik fylder også meget i nodebutikken: klaversonaterne og bagatellerne står på pensum hos pianister på alle niveauer, og lettere stykker som Für Elise og de enkleste sonatiner er fast repertoire i klaverundervisningen. Dertil kommer sangene og de mange nye nodeudgaver, der stadig udkommer.