Dvorak, Antonin

Antonín Dvořák blev født i 1841 i Nelahozeves nær Prag i det daværende Bøhmen. Faderen drev slagterforretning og kro, og meningen var, at sønnen skulle overtage forretningen, men han spillede tidligt violin i landsbyens orkester, og en lærer overtalte familien til at lade ham studere musik. Han gik på orgelskolen i Prag og spillede derefter bratsch i orkestret ved Det Midlertidige Teater, hvor Bedřich Smetana i en periode var dirigent. Gennembruddet kom, da Dvořák søgte et østrigsk statsstipendium. Johannes Brahms sad i bedømmelsesudvalget, og han anbefalede ham til sit eget forlag, Simrock. De Slaviske danse fra 1878 blev en international succes, og med Stabat Mater og de følgende symfonier blev han særligt populær i England. Fra 1892 til 1895 var han direktør for National Conservatory of Music i New York, og opholdet i USA resulterede i Symfoni nr. 9 »Fra den nye verden«, den såkaldt amerikanske strygekvartet og cellokoncerten i h-mol. Tilbage i Prag skrev han blandt andet operaen Rusalka med den kendte Sang til månen. Han døde i Prag i 1904 og regnes sammen med Smetana som grundlæggeren af den tjekkiske nationale tone i musikken. I nodesalget er Dvořák særligt efterspurgt af strygere og kammermusikere. Cellokoncerten, Sonatinen for violin og klaver og strygekvartetterne er fast repertoire, og Humoreske nr. 7 findes i utallige arrangementer. Slaviske danse spilles både firhændigt på klaver og af orkestre, mens Bibelske sange og Rusalkas Sang til månen er populære hos sangere.