Händel, George F.

Georg Friedrich Händel blev født i 1685 i Halle i Sachsen, samme år som Johann Sebastian Bach. Faderen, der var kirurg ved hoffet, ønskede, at sønnen skulle læse jura, men drengen fik alligevel undervisning hos organisten Friedrich Wilhelm Zachow, som gav ham et grundigt kendskab til kontrapunkt, orgel og cembalo. Efter en kort periode som organist i Halle drog han til Hamborg, hvor han spillede violin og cembalo i operaorkestret og fik sine første operaer opført. Fra 1706 opholdt han sig nogle år i Italien, hvor han mødte blandt andre Arcangelo Corelli og Alessandro og Domenico Scarlatti og tilegnede sig den italienske vokalstil. I 1710 blev Händel kapelmester hos kurfyrsten af Hannover, men allerede samme år rejste han til London, hvor han siden slog sig ned for good. Han blev britisk statsborger i 1727 og skrev i årtier italienske operaer til byens teatre, blandt dem Rinaldo og Giulio Cesare. Da interessen for den italienske opera dalede, vendte han sig mod det engelske oratorium, og her fik han sine største triumfer med værker som Saul, Israel i Egypten, Judas Maccabæus og ikke mindst Messias, der blev uropført i Dublin i 1742. Hertil kommer orkesterværker som Vandmusikken og Musik til det kongelige fyrværkeri, concerti grossi og orgelkoncerter samt et stort antal sonater for blæsere og strygere. Han døde i London i 1759 og blev begravet i Westminster Abbey. I nodesalget er Händel en af barokkens mest efterspurgte komponister. Messias og de øvrige oratorier synges af kor over hele verden, og klaverudtog og korpartiturer i forskellige udgaver er faste titler i ethvert korrepertoire. Fløjte-, blokfløjte- og violinsonaterne bruges flittigt i undervisningen, mens arier som Ombra mai fù og Lascia ch'io pianga er standardrepertoire hos sangere. Mange af værkerne findes desuden både i urtextudgaver og i arrangementer for andre besætninger.