Langgaard, Rued

Rued Langgaard blev født i København i 1893 som eneste barn af pianisterne Siegfried og Emma Langgaard. Faderen havde studeret hos Franz Liszt og underviste ved konservatoriet, og musikken fyldte alt i hjemmet. Som femårig fik Rued sine første klavertimer af moderen, og senere underviste faderen og private lærere ham i klaver, orgel og komposition. Talentet viste sig hurtigt, og allerede som teenager virkede han som assisterende organist ved Marmorkirken. I 1913 blev hans første symfoni, Klippepastoraler, uropført af Berliner Philharmonikerne. Succesen udeblev imidlertid i Danmark, hvor musiklivet var domineret af Carl Nielsen og hans kreds, og Langgaard følte sig i stigende grad som en outsider. Hans visionære, senromantiske tonesprog kulminerede i Sfærernes Musik fra 1916-18, der med sine klangflader foregriber avantgarden i 1960'erne, og i operaen Antikrist, som Det Kongelige Teater afviste. Efter mange forgæves ansøgninger blev han i 1940 domorganist i Ribe, hvor han boede til sin død i 1952. Han efterlod sig over 400 værker, heriblandt 16 symfonier, men kun omkring halvdelen var blevet opført. Først i slutningen af 1960'erne blev musikken genopdaget, blandt andet efter at György Ligeti havde udtrykt sin begejstring for Sfærernes Musik. I dag regnes Langgaard som en af de mest originale danske komponister, og takket være de seneste årtiers nodeudgivelser og indspilninger er værkerne blevet langt lettere tilgængelige. I nodesalget efterspørges især orgelværkerne, klavermusikken og sangene, mens symfonierne og Sfærernes Musik spilles af orkestre i ind- og udland.