Danske komponister - Jacob Gade (Toke Lund Christiansen)
Bogen er skrevet af Toke Lund Christiansen, som med smittende fortælleglæde og stor indsigt præsenterer os for Jacob Gades liv og hans særlige talent for at skabe musik, der både er klassisk og populær på samme tid.
179,00 DKK

På lager
| Produktnr. | 9788779176928 |
|---|---|
| Komponist | Gade, Jacob |
| Genre | Klassisk |
| Sider | 144 |
| Udgivelsesår | 2025 |
| Forlag | Multivers |
Jacob Gade (1879-1963) var søn af en spillemand i Vejle, og her voksede han op med violinspil og spillemandstradition. Som 16-årig drog han mod København og skabte sig her en karriere som orkesterleder på de store hoteller og ikke mindst i det store biografteater Palads.
I dag forbindes Gade meget naturligt med ”lykkekastet”, Tango Jalousie fra 1925, der skaffede ham verdensberømmelse. Nok er Gades berømmelige tango helt i en kategori for sig, men den står i hans samlede produktion omgivet af mange andre velskrevne kompositioner.
I realiteten var Jacob Gade autodidakt som komponist, men hans mere end 100 kompositioner, vidner alle om stor originalitet og professionalisme. Det er salonmusik med dybe rødder i den klassiske musik.
