Gade, Niels W.

Niels W. Gade blev født i København i 1817 som søn af en snedker og instrumentmager. Han lærte tidligt at spille violin og blev som ung violinist i Det Kongelige Kapel, samtidig med at han studerede musikteori og komposition. I 1840 vandt han Musikforeningens konkurrence med koncertouverturen Efterklange af Ossian, og værket gjorde ham kendt langt uden for Danmark. Da hans første symfoni blev afvist i København, sendte han den til Felix Mendelssohn, som dirigerede uropførelsen i Leipzig i 1843. Gade rejste herefter til Leipzig, hvor han blev Mendelssohns assistent ved Gewandhausorkestret og efter dennes død i 1847 orkestrets dirigent. Krigen i 1848 bragte ham tilbage til København, hvor han blev en af de mest indflydelsesrige skikkelser i dansk musikliv. Han ledede Musikforeningen, var organist ved Holmens Kirke og var i 1867 med til at grundlægge Kjøbenhavns Musikconservatorium sammen med blandt andre sin svigerfar J.P.E. Hartmann. Blandt hans elever og protegeer var Edvard Grieg og Carl Nielsen. Produktionen omfatter otte symfonier, korværket Elverskud, Novelletter for strygere, Fantasistykker for klarinet og klaver samt et stort antal klaverstykker og sange. Han døde i København i 1890. I nodesalget er Gade en af de vigtigste danske romantikere. Klaverstykkerne, blandt andet Akvareller og Børnenes Jul, bruges i undervisningen, og Fantasistykkerne er et yndet repertoire hos klarinettister. Elverskud og de mange korsange synges fortsat af danske kor, og orgelværkerne og Novelletterne spilles af både kirkemusikere og strygeorkestre.