Haydn, Joseph

Joseph Haydn blev født i 1732 i landsbyen Rohrau i Niederösterreich som søn af en hjulmager. Som otteårig kom han til Wien som kordreng ved Stephansdomen, hvor han fik en solid praktisk skoling, men kun sparsom undervisning i komposition. Da stemmen gik i overgang, stod han uden fast indtægt og måtte i en årrække klare sig som musiker, lærer og akkompagnatør, mens han på egen hånd studerede satslære og de ældre mestres værker. I 1761 blev Haydn ansat hos den magtfulde fürstelige familie Esterházy, og fra 1766 var han kapelmester. I næsten tre årtier ledede han hoffets orkester, opera og kirkemusik, og isolationen på slottet Eszterháza tvang ham, som han selv sagde, til at blive original. Her udviklede han symfonien og strygekvartetten til de former, som wienerklassikken byggede videre på, og han regnes i dag som begge genrers fader. Han var ven med Mozart og i en periode lærer for den unge Beethoven. Efter fyrst Nikolaus' død i 1790 rejste han to gange til London, hvor de tolv londonsymfonier blev en triumf. De sidste år i Wien bragte blandt andet oratorierne Skabelsen og Årstiderne, Trompetkoncerten og en række store messer. Han døde i Wien i 1809. I nodesalget favner Haydn bredt. Klaversonaterne bruges i undervisningen fra mellemniveau og opefter, Trompetkoncerten og de to cellokoncerter er standardrepertoire, og de mange strygekvartetter er grundstammen i amatørers og professionelles kammermusik. Hos korene står Skabelsen, Nelsonmessen og de øvrige messer stærkt, og alle værkerne findes i både urtextudgaver og praktiske udgaver.