Liszt, Franz

Franz Liszt blev født i 1811 i Raiding, på ungarsk Doborján, i det daværende Ungarn og i dag i Østrig. Faderen var ansat i familien Esterházys tjeneste og en ivrig amatørmusiker, og han satte tidligt alt ind på sønnens uddannelse. Familien flyttede til Wien, hvor Liszt fik undervisning i klaver hos Carl Czerny og i komposition hos Antonio Salieri, og siden til Paris. Her hørte han i 1832 violinisten Niccolò Paganini og satte sig for at blive klaverets svar på ham. I 1830'erne og 1840'erne var Liszt den mest feterede pianist i Europa. Han turnerede fra Lissabon til Moskva, var en af de første til at give koncerter, hvor han alene stod for hele programmet, og skabte en begejstring, som samtiden kaldte lisztomani. I 1848 slog han sig ned i Weimar som hofkapelmester og koncentrerede sig om at dirigere og komponere. Her opstod de symfoniske digtninge, Faust-symfonien og Sonaten i h-mol, og han blev en central skikkelse i den nytyske skole og en ivrig forkæmper for blandt andre Richard Wagner, der senere blev hans svigersøn. Senere delte han sin tid mellem Rom, Weimar og Budapest, modtog de lavere katolske vielser og underviste et stort antal elever gratis. De sene værker peger med deres afsøgte harmonik frem mod 1900-tallet. Han døde i Bayreuth i 1886. I nodesalget er Liszt uomgængelig for viderekomne pianister. Liebesträume nr. 3, Consolations og de ungarske rapsodier hører til de mest købte titler, mens La campanella, de transcendentale etuder og Années de pèlerinage er prøvesten på konservatoriet. Hans transskriptioner af blandt andet Schuberts sange og Beethovens symfonier udgives fortsat og er særligt eftertragtede hos virtuose pianister.