Mendelssohn Bartholdy, Felix

Felix Mendelssohn Bartholdy blev født i Hamborg i 1809 som barnebarn af filosoffen Moses Mendelssohn. Familien flyttede kort efter til Berlin, hvor faderen drev bankforretning, og hjemmet blev et samlingspunkt for kunstnere og videnskabsfolk. Sammen med søsteren Fanny fik Felix en grundig musikalsk uddannelse, blandt andet hos Carl Friedrich Zelter. Talentet var usædvanligt: som 16-årig skrev han Oktetten for strygere og året efter ouverturen til En skærsommernatsdrøm. I 1829 dirigerede den kun 20-årige Mendelssohn en opførelse af Bachs Matthæuspassion i Berlin, den første siden komponistens død, og den blev et vendepunkt for interessen for Bachs musik. Lange rejser til blandt andet Skotland og Italien satte spor i ouverturen Hebriderne og i den skotske og den italienske symfoni. Fra 1835 ledede han Gewandhausorkestret i Leipzig, hvor han gjorde orkestret til et af Europas førende, og i 1843 grundlagde han byens konservatorium. Han tog sig også af yngre kolleger, blandt dem danskeren Niels W. Gade. Til hovedværkerne hører desuden violinkoncerten i e-mol, oratorierne Paulus og Elias samt klaverstykkerne Lieder ohne Worte. Mendelssohn døde i Leipzig i 1847, kun 38 år gammel, få måneder efter søsteren Fanny. I nodesalget har Mendelssohn en solid plads. Lieder ohne Worte er et fast indslag i klaverundervisningen, violinkoncerten hører til de mest spillede i repertoiret, og orgelsonaterne er grundrepertoire for organister. Motetterne og oratoriet Elias synges af kor overalt, og Bryllupsmarchen fra En skærsommernatsdrøm efterspørges i arrangementer for orgel, klaver og ensembler.