Ravel, Maurice

Maurice Ravel blev født i 1875 i Ciboure i det franske Baskerland som søn af en schweizisk ingeniør og en baskisk mor. Familien flyttede kort efter til Paris, hvor han voksede op, og hvor byens musikliv tidligt prægede ham. Som fjortenårig blev han optaget på konservatoriet i Paris, og han studerede senere komposition hos Gabriel Fauré. Trods sit åbenlyse talent blev han gentagne gange afvist ved Prix de Rome, og afslaget i 1905 udløste en offentlig strid, der endte med, at konservatoriets direktør måtte forlade sin post. Den modne produktion omfatter klavermusik som Gaspard de la nuit og Miroirs, kammermusik med strygekvartetten og klavertrioen, balletterne Daphnis et Chloé og Boléro samt orkesterværker som Rapsodie espagnole og de to klaverkoncerter. Ravel fik ry som en uovertruffen orkestrator, og hans instrumentation af Mussorgskijs Udstillingsbilleder regnes stadig som en målestok. Efter en trafikulykke i 1932 udviklede han en neurologisk sygdom, der gradvist berøvede ham evnen til at skrive og spille, og han døde i Paris i 1937. I nodesalget hører Ravel i dag til de mest efterspurgte franske komponister. Pavane pour une infante défunte, Jeux d'eau og Sonatine er faste titler i klaverrepertoiret og bruges både i undervisning på viderekomne niveauer og i koncertsammenhæng. Orkesterværkerne er standardrepertoire i symfoniorkestre verden over og udgives i såvel partitur som opførelsesmateriale, ligesom kammermusikken og sangene findes i en lang række udgaver.