Schumann, Robert

Robert Schumann blev født i 1810 i Zwickau i Sachsen, hvor hans far drev boghandel og forlag. Opvæksten mellem bøger gav ham en varig litterær interesse, og som ung skrev han både digte og prosa inspireret af blandt andre Jean Paul og E.T.A. Hoffmann. Han begyndte at læse jura i Leipzig og Heidelberg, men studerede samtidig klaver hos Friedrich Wieck. En skade i højre hånd satte i begyndelsen af 1830'erne en stopper for pianistkarrieren. I stedet koncentrerede han sig om at komponere. 1830'erne blev klaverets årti med værker som Carnaval og Kreisleriana, mens 1840 er gået over i historien som sangåret, hvor han skrev over hundrede lieder, blandt dem cyklussen Dichterliebe. Samme år giftede han sig med pianisten Clara Wieck efter en langvarig retssag mod hendes far. Sideløbende virkede han som musikkritiker og redaktør af tidsskriftet Neue Zeitschrift für Musik, som han selv havde været med til at grundlægge i 1834. Senere kom fire symfonier og en lang række kammermusikværker til. De sidste år var præget af psykisk sygdom, og han døde i 1856 på hospitalet i Endenich ved Bonn. I dag regnes Schumann som en central skikkelse i den tyske romantik. Album für die Jugend og Kinderszenen hører til hjørnestenene i klaverundervisningen og møder de fleste elever tidligt i forløbet, mens hans lieder indgår som fast repertoire hos sangere over hele verden. Også klaverkoncerten og kammermusikken spilles jævnligt i koncertsalene.