Sibelius, Jean

Jean Sibelius blev født i 1865 i Hämeenlinna, på svensk Tavastehus, i en svensktalende familie. Faderen, der var læge, døde, da Jean var to år gammel. Som ung drømte han om at blive violinvirtuos, og han studerede ved musikinstituttet i Helsinki og derefter i Berlin og Wien. På gymnasiet havde han lært finsk, og den finske sprog- og kulturbevægelse samt nationaleposset Kalevala kom til at præge hans tidlige værker. Gennembruddet kom i 1892 med Kullervo, et stort værk for solister, mandskor og orkester baseret på Kalevala. I de følgende år skrev han blandt andet En saga, Karelia-suiten og Lemminkäinen-suiten med Tuonelas svane, og i 1899 tonedigtet Finlandia, der under den russiske undertrykkelse blev et symbol på den finske selvstændighedstrang. Fra 1904 boede han med sin familie i villaen Ainola i Järvenpää nord for Helsinki. Han skrev syv symfonier, en violinkoncert, scenemusik og et stort antal sange og klaverstykker, og hans koncentrerede, organiske symfoniske form fik stor indflydelse. Efter tonedigtet Tapiola fra 1926 udgav han stort set intet nyt, og den ottende symfoni, han arbejdede på, brændte han. Han døde på Ainola i 1957 som Finlands nationale ikon. I nodesalget er Sibelius især efterspurgt af violinister, orkestre og kor. Violinkoncerten er en af de vigtigste i repertoiret, og Romance og de mindre stykker for violin og klaver bruges i undervisningen. Finlandia-hymnen synges af kor overalt, Valse triste og Andante festivo spilles af strygeorkestre, og klaverstykker som Granen er populære hos pianister.