Vivaldi, Antonio

Antonio Vivaldi blev født i Venedig i 1678 som søn af Giovanni Battista Vivaldi, der var violinist i Markuskirkens kapel og formentlig blev sønnens første lærer. Sideløbende med musikken uddannede Vivaldi sig til præst og blev ordineret i 1703. Det røde hår gav ham øgenavnet il prete rosso, den røde præst. Et svagt helbred, som han selv beskrev som en trykken for brystet, gjorde dog, at han kort efter ophørte med at læse messe. Samme år blev han violinlærer ved Ospedale della Pietà, et venetiansk hjem for forældreløse og forladte piger med et højt anset orkester og kor. Tilknytningen varede med afbrydelser i mere end tre årtier, og det var her, mange af hans værker blev til og opført. Med samlingen L'estro armonico, udgivet i Amsterdam i 1711, fik han et internationalt gennembrud, og hans koncertform blev studeret af komponister i hele Europa, blandt dem Johann Sebastian Bach, der bearbejdede flere af koncerterne. Vivaldi skrev omkring 500 koncerter, mange operaer, sonater og kirkemusik som Gloria. De fire årstider indgår i samlingen Il cimento dell'armonia e dell'inventione fra 1725. Han døde fattig i Wien i 1741, og musikken gled derefter i glemmebogen, indtil en stor samling manuskripter dukkede op i Torino i 1920'erne. I dag er Vivaldi en af de mest spillede barokkomponister. I nodesalget står De fire årstider og Gloria stærkt, og de lettere violinkoncerter, ikke mindst koncerten i a-mol fra L'estro armonico, bruges i violinundervisningen fra et tidligt niveau. Koncerterne for blokfløjte, fløjte, fagot og cello samt cellosonaterne er tilsvarende populære hos både elever og professionelle.