Wagner, Richard

Richard Wagner blev født i Leipzig i 1813. Faderen døde kort efter fødslen, og Wagner voksede op med stedfaderen, skuespilleren Ludwig Geyer, i et hjem, hvor teatret fyldte meget. Han var i lange perioder mere optaget af litteratur og drama end af musik, og hans formelle musikuddannelse var kort, blandt andet nogle måneders undervisning hos Thomaskantor Theodor Weinlig. Efter ansættelser ved mindre teatre i blandt andet Würzburg, Magdeburg og Riga tilbragte han nogle fattige år i Paris. Gennembruddet kom med operaen Rienzi i Dresden i 1842, og kort efter blev han hofkapelmester i byen, hvor Den flyvende hollænder og Tannhäuser fik premiere. Efter at have deltaget i maj-opstanden i 1849 måtte han flygte og levede i mange år i eksil, især i Zürich. Her udviklede han sine teorier om musikdramaet som et samlet kunstværk og begyndte på det store tetralogiske værk Nibelungens ring. Fra 1864 fik han støtte af kong Ludwig II af Bayern, og Tristan og Isolde og Mestersangerne fra Nürnberg blev uropført i München. I 1870 giftede han sig med Cosima, datter af Franz Liszt, og i 1876 indviede han sit eget festspilhus i Bayreuth med den første samlede opførelse af Ringen. Hans sidste værk, Parsifal, fik premiere i 1882, og han døde året efter i Venedig. Wagners harmonik, ikke mindst den såkaldte Tristan-akkord, fik enorm betydning for eftertidens musik, mens hans antisemitiske skrifter har kastet en lang skygge over hans eftermæle. I nodesalget efterspørges Wagner især af sangere, dirigenter og operahuse, der bruger klaverudtog og partiturer til de store musikdramaer. Bryllupsmarchen fra Lohengrin er en klassiker i arrangementer for orgel og klaver, og Wesendonck-Lieder, Siegfried-idyl og ouverturerne findes i udgaver for mange forskellige besætninger.