Flemming Chr. Hansen skriver om værket: "In lumine Domini" er et ganske særligt projekt. I sit udspring inspireret af Charles Tournemire og hans kæmpeværk L´orgue mystique. Senere konkretiseret til at handle om musik til de mange meditative gudstjenester i Folkekirken. Tournemire skrev 51 fem-satsede suiter af hver ca. 15-20 minutters varighed – én til hver af årets gudstjenester (fraregnet dem uden orgel). Det har altid stået for mig som en bedrift af dimensioner, som både i sit anslag og sin udførelse er grandiost. Jeg fik siden den tanke, at der mangler et tilsvarende værk i den evangelisk-lutherske tradition, selv om Tournemires musik godt kan anvendes i en dansk højmesse også. Især de stadig flere meditative “ekstragudstjenester” – lysgudstjenester, stillegudstjenester, forbønsgudstjenester osv. – kalder på suiter af musik med et materialefællesskab og en musikalsk enhedstænkning som alternativ til mere eller mindre tilfældige udvalg af orgelkoraler, præludier osv. af forskellige komponister.Her var så ideen til In lumine Domini. Jeg søgte Den folkekirkelige Udviklingsfond om støtte til projektet og fik i 2012 tildelt midler svarende til 2 måneders løn, så jeg kunne tage orlov fra mit organistjob og skrive musik i stedet. Den første suite havde jeg allerede påbegyndt i 2011, og den uropførtes 23. august 2012 i Sakskøbing Kirke i et program udelukkende med uropførelser af dansk orgelmusik.Projektet er nu sat på pause efter færdiggørelsen og indspilningen af de 10 suiter, men jeg har konkrete planer om at komponere videre på projektet i nær fremtid. Hver suite består af 4 satser:Forsamlingsmusik – et modulopbygget stykke, som kan vare lige så længe, man synes det er interessant. Det spilles inden gudstjenesten, mens menigheden forsamles. Præludium – et mere metrisk stykke med fast varighed til indledning af gudstjenesten. Mosaik – endnu et modulopbygget stykke med fleksibel varighed, som kan anvendes som ledsagemusik til nadver, lystænding, kontemplation over bibellæsninger osv. Postludium – igen et stykke med fast varighed, som afslutter gudstjenesten. Det vil i nogle tilfælde bære præg af en funktion som en art overgangsmusik mellem kirkens meditative rum og den pulserende verden udenfor. Suiterne kan naturligvis også anvendes som koncertmusik, men er altså i udgangspunktet skrevet til gudstjenestebrug. Nr. 5 og 8 er særlige i forhold til de øvrige – nr. 5 ved at være skrevet til et mindre orgel, og nr. 8 ved at de fire satser benytter musikalsk materiale fra andre komponister – henholdsvis Shostakovitch, Bach, Messiaen og Jethro Tull.