Et responsorium er en vekselsang mellem præst og menighed eller mellem forsanger og kor. Som liturgisk led benyttes de bl.a. i tidebønnerne, hvor de både benyttes til indgang og senere i messen i form af vekselbønner. 

Bortset fra kyriet (Herre forbarm dig…) og doksologien (Ære være Faderen…) stammer de vekselsungne bønner fra forskellige steder i Salmernes Bog.

Musikken er oprindeligt skrevet til Roskilde Domkirkes Pigekor med støtte fra Augustinus Fonden til brug ved kirkelige handlinger, men den kan også uden problemer synges ved koncerter, hvor man dog bør udelade Fader vor.

Bønnerne er inddelt i to afsnit: Til indgang, som typisk vil ligge i indledningen af gudstjenesten, mens det længere afsnit af Vekselbønner typisk synges efter gudstjenestens læsninger. 
Til sidst i stykket er der mulighed for at indlægge en forbøn, men det bør i mine øjne være undtagelsesvis. 

Den musikalske karakter er rolig, og man bør forholde sig fleksibelt til både tempi og overgange mellem solo og tutti-indsatser, så det ikke bliver forhastet, hvilket især er vigtigt hen imod slutningen.