Nyt liturgisk recitativ til juletiden Siden 2004 er den kendte messe fra Peterskirken julenat blevet indledt med en særlig melodi til den såkaldte Kalenda, Proklamationen om Kristi fødsel, der både liturgi- og musikhistorisk trækker tråde tilbage til 1500-tallets Rom. Indtil 2. Vatikankoncil var Proklamatonen om Kristi fødsel hjemmehørende i julenats tidebøn (vigilia), men har siden fundet sin plads som led i messen julenat. Proklamationen om Kristi Fødsel har sine rødder i gammel katolsk kristendomspraksis, men er både i formen og tekstindholdet fri af konfessionelle bindinger. Derfor er den også brugbar som en liturgisk fornyelse i evangelisk-luthersk sammenhæng, f.eks. som introitus i adventstiden eller i juletidens gudstjenester, herunder De Ni Læsninger. Teksten fokuserer på tiden fra verdens skabelse frem til Kristi fødsel, og Kristi komme til verden ses som tidens afgørende omdrejningspunkt. Ligesom Kristi fødsel er tidens midte, er julen tilværelsens og menneskelivets skæbnestund. Kalendaen blev oprindeligt sunget på en enkel recitationstone, først udgivet af Giovanni Guidetti i 1582, men er siden blevet udsmykket. Melodien i den aktuelle udgave er komponeret 2004. Den er velegnet som solosang udført af f.eks. en korsanger eller kirkens præst.