Melodic Reading (Martin Granum)

| Produktnr. | 9790706845012 |
|---|---|
| Genre | Undervisning |
| Sider | 64 |
| Udgivelsesår | 2026 |
| Forlag | B-sharp Music Publishing |
MELODIC READING er et udvalg af prima vista-materiale, udviklet til studerende inden for pop-, rock- og jazzmusik.
Materialet er blevet til gennem mine mere end 25 år som underviser i hørelære og teori på Det Jyske Musikkonservatorium. Det er altså dette materiale, vi underviser efter på musikkonservatoriet.
Det er ”road tested” - det har overlevet og udviklet sig gennem mødet med virkeligheden, - og det virker.
Det, du får her, er en rytmisk musiker og komponists bud på øvelser, der forbedrer dine læsefærdigheder og træner din fornemmelse for tonalitet og harmonisk struktur. Jeg er lige så stolt af de over 400 bladsangsopgaver, du finder i denne bog, som for mine sange og kompositioner for small group, strygekvartet eller bigband.
Du vil have glæde af denne bog, hvis du:
- Er seriøs omkring rytmisk musik
- Er sanger og/eller underviser i sang
- Er studerende på et konservatorium, MGK eller studerer musik på universitetet
- Vil forberede dig til en optagelsesprøve på en musikuddannelse
- Vil forbedre dit relative gehør og have et bedre overblik over skalaer og tonearter
- Vil forbedre dine læsefærdigheder som instrumentalist
Du bør ALTID lave musik – også når du øver dine grundlæggende færdigheder.
Have fun – and BE SHARP!
Martin Granum (f.1969) er jazzguitarist, komponist, arrangør og desuden docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han er bosiddende i Aalborg, fast medlem af Nordkraft Big Band med hvilket han har medvirket på 9 albums. Her kan særligt fremhæves albummet ”Big Band Stories” med Martin Granum i rollen som både komponist, arrangør og dirigent, og de seneste 2 albums med bigbandets chefdirigent Remy Le Boeuf, der sammen med orkesteret vandt en grammy® i 2026 med nummeret ”First Snow”.
