FORORD Denne bog er blevet til som et resultat af de behov, jeg har mødt gennem flere års holdundervisning i Teori og Hørelære på musikskoleniveau. Målgruppen er derfor hovedsageligt musikskoleelever i alderen ca. 9 - 16 år, der sideløbende spiller et instrument hos en instrumentallærer. Det har vist sig, at der til denne målgruppe har været behov for et materiale, der begynder helt fra grunden. Imidlertid har det også vist sig, at gymnasieelever med musik på højniveau har haft glæde af materialet, som en slags grundbog eller oversigtsværk over alle de elementære musikteoretiske begreber. Endelig kan bogen bruges til selvstudium for den, der blot ønsker at lære at læse noder, og blive fortrolig med musikkens ord og begreber. Bogen er delt op i 3 bind i støt stigende sværhedsgrad, hvor første bind begynder helt fra bunden. Elever, der har spillet i nogle år, og har en vis fortrolighed med nodelæsning, kan begynde i bind 2. Dog er det min erfaring, at også disse elever kan have stort udbytte af øvelserne i bind 1. Bind 3 omhandler hovedsageligt harmonisk analyse og form, og kræver derfor fuld fortrolighed med indholdet af de 2 første bind. Selvom stoffet præsenteres helt fra bunden for at få terminologien helt på plads, er terminologien ikke barnliggjort, så man ikke senere skal lære nye ord for de samme begreber. Der er netop brugt de ord og begreber, som voksne musikere finder det selvfølgeligt at kende. Stoffet i bogen er vægtet således, at teoridelen præsenteres nærmest i kompendiumform, for ikke at trætte børnene med oceaner af tekst. Hørelærefærdighederne søges derimod styrket gennem øvelser, øvelser og øvelser. Nodelæsning er jo i praksis en udførelsesdisciplin, og bogen indeholder over 700 rytmeøvelser, 350 bladsangsøvelser, samt over 250 opgaver i det teoretiske stof. Læreren kan med udgangspunkt i materialet selv tilføje auditive øvelser i form af bl.a. rytmediktat, interval- og harmonihøring m.m. Rytmeøvelserne gør brug af Kodálys “titi-ta”-system, dog med den lille ændring, at sekstendedelene udføres “tiketike” da de færreste danske børn kan rulle på r’erne i “tiritiri”. Alle rytmeøvelser afsluttes med et repetitionstegn, sådan at den enkelte elev kan udføre øvelsen, og hele holdet kan springe på i repetitionen. I bladsangsmaterialet er der systematisk indarbejdet en del melodier, som de fleste børn er fortrolige med, samt nogle citater fra andre sange og fra kompositionsmusikken (se oversigten bagest i bogen). Musikalitet kan ytre sig på to måder. Den ene gennem veludviklede hørelærefærdigheder, der f.eks. afspejles gennem sikker rytmeoplevelse og ren intonation. Denne rene hørelæremæssige forholden sig til musik giver ganske vist hurtig problemløsning, men kan isoleret set svare til, at man kan rable alfabetet af sig på 3 sekunder, og det bliver man ikke nødvendigvis en ny Halfdan Rasmussen af. Hvordan man udtrykker sig musikalsk, er straks mere vedkommende, og bogens sidste kapitel omhandler derfor musikalske udtryk, selvom denne side af sagen jo først og fremmest er instrumentallærerens afdeling. Hørelærefærdigheder er imidlertid vigtige, ikke kun for at hurtiggøre problemløsning/indstudering, men også fordi det jo ikke kan nytte noget, at det man har på hjerte, bliver forstyrret af f.eks. rytmisk usikkerhed. De to slags musikalitet hænger derfor sammen, og bør udvikles sideløbende til en skærpelse afevnen til at udtrykke sig klart. God fornøjelse ! Oluf Hildebrandt-Nielsen Bind 3 15 Trioler – polyrytmer 16 Mollskalaer – jazz-feeling 17 Harmonilære I – trin-analyse 18 Harmonilære II – funktionsanalyse 19 Harmonilære III – mere om kadencer 20 Lidt om form 21 Musikalske udtryk