Pedersøn, Mogens: Pratum Spirituale (SATTB a cappella)

Mogens Pedersøns 'Pratum Spirituale' er en samling af 37 korsatser fra 1600-tallet, stadig aktuel i dag. Et hovedværk i dansk musikhistorie.
Nodebog (paperback) Nodebog (paperback)
450,00  DKK 399,00  DKK
På lager
På lager
Specifikationer
Produktnr.MO0002
KomponistPedersøn, Mogens
GenreKlassisk
Sider175
Udgivelsesår2023
InstrumentationSATTB a cappella
ForlagEdition-S

Bag titlen på Mogens Pedersøns Pratum Spirituale, der oversat fra latin betyder "den åndelige eng", gemmer sig en samling af kirkemusik, der giver et enestående indblik i, hvad kirkegængere i danske købstadskirker kan have hørt i første halvdel af 1600-tallet.


Pedersøn komponerede de 37 korsatser til brug ved gudstjenester, og på grund af sit udgangspunkt i protestantiske salmer, hvis tekster og melodier for en stor dels vedkommende er i brug i dag, er samlingen stadig aktuel her 400 år senere. Det er derfor tanken, at en ny og moderniseret udgave af Pratum Spirituale kan bane vejen for, at Pedersøns kirkemusik igen får en plads i danske kors repertoire.


Pratum Spirituale er et hovedværk i dansk musikhistorie. Dels er samlingen den første af sin art bestående af flerstemmige koraludsættelser på dansk. Dels er den det første så omfangsrige værk skrevet af en danskfødt komponist.


Til trods for denne status, som har været anerkendt siden slutningen af 1800-tallet, har der manglet en samlet udgave, der er brugbar for musiklivet. Dele af værket har været udgivet, og en samlet udgave kom i 1933 udarbejdet af Knud Jeppesen. Hans videnskabelige arbejde var banebrydende, men hans udgave fremstår vanskelig tilgængelig særligt på grund af sin brug af originale nøgler og original sangtekst.


INDHOLD:
1. Kyrie, Gud Fader af Himmerig
2. Aleneste Gud i Himmerig
3. Grates nunc omnes
4. Et barn er født i Betlehem
5. Vi tro allesammen på én Gud
6. Kyrie, Gud fader, forbarme dig over os
7. Victimae paschali laudes
8. Jesus Krist, vor frelsermand
9. Min sjæl nu love Herren – Davidssalme 103
10. Alen’ til dig, Herr’ Jesu Krist – Davidssalme 8
11. Jesu Krist, dig takke vi
12. Kyrie, Gud fader alsomhøjeste trøst
13. Nu bede vi den Helligånd
14. Kom Helligånd, O Herre Gud
15. Jeg råber til dig, O Herre Krist – Davidssalme 18
16. Fra mennesket har jeg vendt min hu – Davidssalme 25
17. Jeg vil mig Herren love
18. Mit hjerte, hvi græmmer du dig
19. Vor Gud han er så fast en borg – Davidssalme 46
20. O Herr’, frels mig, og døm min sag – Davidssalme 43
21. Vare Gud ikke med os denne tid – Davidssalme 124
22. Beklag’ af al min sinde – Den 6. pønitensesalme
23. Lover Gud, I fromme kristne – Davidssalme 30
24. Fader vor udi Himmerig
25. Af dybets nød råber jeg til dig
26. Om Himmerigs rige så ville vi tale
27. Jesus Krist er vor salighed
28. Behold os, Herre, ved dit ord
29. Synge vi af hjertets grund
30. Forlæ os med fred nådelig
31. Når min tid og stund er for hånd
32. Danske korsvar


33. MISSA QUINQUE VOCUM
Kyrie eleison
Gloria in excelsis Deo
Credo in unum Deum
Sanctus


LATINSKE MOTETTER
34. Ad te levavi oculos meos – Jeg løfter mine øjne mod bjergene
35. Deus miseratur nostri – Gud være os nådig
36. Laudate Dominum de cœlis – Lovpris Herren i himlen
37. Latinske korsvar