Poul Raaby: Supplement til Koralbog

54 nye melodier til salmer fra Den Danske Salmebog af Kirkemusiker og komponist Poul Raaby.
248,00  DKK
På lager
På lager
Specifikationer
Produktnr.Raaby
ForlagKirkefondet
GenreKlassisk
InstrumentationOrgan
Ofte støder man i kirken på ikke specielt sangbare salmemelodier, og mange præster undlader bevidst at benytte visse salmer i gudstjenesten alene pga. melodien. Derfor har kirkemusiker og komponist Poul Raaby igennem de seneste 3 år komponeret ca. 80 nye melodier.

54 af disse melodier er netop blevet udgivet i melodisamlingen "Supplement til Koralbog", der forhandles af Kirkefondet.

Nodesatserne er lavet til orgel af komponist Jan Thor Callesen, som også lavede nodesatserne til Koralbogen i 2003. De nye melodier er med andre ord lige til at gå til for landets organister.

"Der skrives mange nye, gode salmetekster og nye, gode melodier, men det er nu engang salmebogen, der bruges hver søndag landet over. Og her er der, efter min og mange andres mening, behov for nogle bedre, mere nutidige melodier til rigtig mange af salmerne", udtaler Poul Raaby, som agter at udgive mange flere af slagsen. Han tager fra årsskiftet i øvrigt rundt på en mindre turné med de nye melodier til landets sognegårde m.v. .

Anmeldelse fra direktør og dirigent Mogens Dahl:
"Det er en forunderlig samling af nye melodier til gammelkendte tekster fra den danske salmebog, som vi her præsenteres for. Stoffet vidner om en dyb og smuk forståelse for, at melodi og tekst skal kunne gå hånd i hånd.
Der er i udpræget grad tale om netop denne egenskab i dette salmeudvalg. Det er en usædvanlig flot samling af melodier, hvor vi – der skal synge – kan få den glæde, at melodier og smukke harmoniseringer sammen med de fine tekster skaber et frydefuldt rum omkring os. Jeg vil hermed gerne anbefale denne flotte melodisamling af Poul Raaby"

Anmeldelse fra FRIK (Foreningen for Rytmisk musik I Kirken) v/ Johannes Konstantin Neergaard:
"Supplement til Koralbog" er jo et stort og flot projekt, som forhåbentlig kan sætte spændende cirkler i kirkens musikalske vand!
Man skal ikke have hørt mange af melodierne eller harmoniseringerne, før det står klart, at her er tale om kvalitet og et frisk musikalsk pust ind i en ærværdig tradition.
Det bliver rigtig spændende at følge projektet fremover – fra FRIKs side håber og tror vi, at sådanne tiltag kaster ny musiceren af sig, med ny-oplevelse af salmeteksterne til følge".