Præstholm, Christian: Siseby-suite for orgel

Christian Præstholms Siseby-suite er komponeret i foråret 2019 til Marcussen & Reuters Siseby-orgel i Haderslev Domkirke på bestilling af domorganist Henrik Skærbæk Jespersen. Anledningen er 200-året for dette bemærkelsesværdige orgels tilblivelse.
Specifikationer
Produktnr. FMX01-033
Forlag Forlaget Mixtur
Komponist Præstholm, Christian
Sider 25
Udgivelsesår 2020
Genre Klassisk
Instrumentation Organ
På lager
På lager
149,00 DKK
INDHOLD:
I Præludium
II Sarabande
III Gavotte
IV Air - Choral
V Bourrée
VI Menuet
VII Gigue

FRA FORORDET:
Musikken er generelt frit komponeret, uden noget melodisk forlæg; dog citeres Holger Lissner og Christian Præstholms salme Når du vil i sin helhed i fjerde sats, Air-Choral. Lissners tekst blev i 2015 vinder af den internationale konkurrence, arrangeret af De Forenede Protestantiske Kirker i Europa, om at skrive en ny reformationssalme i anledning af 500-året for reformationen. Præstholms melodi blev tildelt en specialpris ved den tilhørende melodikonkurrence.

Når du vil høres også sporadisk i første og især i sidste sats, hvor den i øvrigt kombineres med et par linjer fra en velkendt melodi fra reformationstiden. Dette er både en reference til Haderslev som en af reformationstidens vigtigste danske byer – ”Nordens Wittenberg” kaldes den undertiden – og til to øvrige værker komponeret til Siseby-orglet af henholdsvis Jesper Madsen og Peter Møller, hvori samme melodi indgår.

Selvom suiten er skrevet til Siseby-orglet, er det mit håb at organister også får lyst til at spille musikken på andre instrumenter. De forholdsvist sparsomme registreringsanvisninger og manualfordelinger er derfor kun vejledende, og knytter sig ikke specielt til Siseby-orglet.