INDHOLD I. INDLEDNING – BAGGRUND II. FAUXBOURDON Gennemgang af principperne for udarbejdelsen og udførelsen af den flerstemmige gregorianske sang III. ORGELMESSER 1. MISSA CUNCTIPOTENS – SATB Denne messe er grundlaget for flere franske orgelmesser, for eksempel F. Couperin: Messe pour les Paroisses samt messer af G.G. Nivers og Nicolas de Grigny. Kyrie: Fauxbourdon, SATB Gloria: Solist, basso continuo Sanctus: Fauxbourdon, SATB Agnus Dei: Fauxbourdon, SATB 2. MISSA IN FESTUS PRIMÆ CLASSIS - SSA, G-dur Kan benyttes til F. Couperin: Messe pour les Couvents. Kyrie: Fauxbourdon SSA Gloria: Solist, basso continuo Credo: Sopran, alt, basso continuo Sanctus: Fauxbourdon, SSA Agnus Dei: Fauxbourdon, SSA IV. MAGNIFICAT 1. MAGNIFICAT, g-mol, SSA eller TBB Kan benyttes som noteret eller transponeret til Magnificat-suiter i 2. og 3. toneart samt mol-tonearter eller mol-beslægtede kirketonearter. Alternativ version 2. MAGNIFICAT, A-dur, SSA eller TBB Kan benyttes som noteret eller transponeret til Magnificat-suiter i dur-tonearter eller dur-beslægtede kirketonearter. 3. MAGNIFICAT, d-mol, SSA eller TBB Kan benyttes som noteret eller transponeret til Magnificat-suiter i 1. toneart samt mol-tonearter eller mol-beslægtede kirketonearter. Alternativ version, SATB 4. MAGNIFICAT, d-mol, solist, basso continuo Kan benyttes som noteret eller transponeret til Magnificat-suiter i 1. toneart samt mol-tonearter eller mol-beslægtede kirketonearter. 5. MAGNIFICAT, g-mol, solist, basso continuo Transponering af Magnificat, d-mol. Kan benyttes som noteret eller transponeret til Magnificat-suiter i 2. toneart samt mol-tonearter eller mol-beslægtede kirketonearter. 6. MAGNIFICAT, 4. toneart, unison V. HYMNER 1. VENI CREATOR, fauxbourdon, SATB 2. PANGE LINGUA, solist eller unison, basso continuo Alternativ version, fauxbourdon TBB 3. VERBUM SUPERNUM, fauxbourdon, SATB Alternativ version, solist eller unison, basso continuo 4. AVE MARIS STELLA, solist, basso continuo Alternativ version, SA, basso continuo 5. A SOLIS ORTUS, fauxbourdon, SATB VI. TEKSTERNE MED OVERSÆTTELSER Artikel af Sven-Ingvart Mikkelsen: Orgelmusik af Nicolas de Grigny, François Couperin, Guilain, Clérambault, Nivers m.fl. er hovedsagelig skrevet til opførelse i en liturgisk sammenhæng, beregnet til at blive spillet afvekslende med gregoriansk sang. Men hvad synger man mellem orgelsatserne og hvordan udføres den gregorianske sang i fransk baroktradition? De spørgsmål har jeg forsøgt at give svar på i bogen ”GREGORIANSK SANG og FRANSK BAROK”, som er udkommet på Forlaget Mixtur. Orgelmusikken var i 1600- og 1700-tallet blevet en fast del af den franske kirkes gudstjeneste, og det var nøje fastlagt, hvilke musikalske led der skulle udføres af orglet. Magnificat-suiter og hymnevariationer afvikledes efter et præcist skema, ligesom messens enkelte ordinariumsled også blev udført i en vekselvirkning mellem kor og orgel efter nøje fastlagte regler. De franske biskopper udstedte deres egne gudstjenesteforskrifter, relativt uafhængigt af direktiverne fra Rom, og det vigtigste af disse ”ceremonialer” blev udstedt i Paris i 1662. Her findes en nøje anvisning på hvilke af messens faste led som skulle synges af koret, og hvilke der skulle spilles på orglet. Dette er grundlaget for orgelmesser, hymnevariationer og magnificat-suiter, som vi kender dem fra komponisterne G. G. Nivers, Nicolas de Grigny, Francois Couperin, Clérambault, Guilain, Corrette m.fl., og siden min studietid har jeg været stærkt optaget af spørgsmålet om udførelsen af fransk orgelmusik i den rette sammenhæng. Men giver det overhovedet mening, at jeg som kirkemusiker fra det protestantiske Danmark beskæftiger mig med 1600- og 1700-tallets liturgiske orgelmusik fra det katolske Frankrig? Og giver en opførelse af disse gamle orgelmesser, hymner og magnificat-suiter mening i det 21. århundrede? Den katolske messe bygger på de faste fem ordinariumsled Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus/Benedictus og Agnus Dei. Også den protestantiske højmesse er stadigvæk baseret på præcis de samme led. Dette gudstjenesteritual har således en universel form, hvor stilen naturligvis har ændret sig, men hvor grundformen stadig er den samme, også i den protestantiske højmesse i det 21. århundrede. Mange komponister har gennem tiderne sat musik til de gamle messeled og hymner, og i den katolske tradition er teksten blevet sunget på latin,- et sprog som kun de lærde forstod. Musikken derimod kunne forstås af alle! Messen blev således i langt højere grad en gudstjenestefejring på grundlag af et ritual end en messe baseret på ord. En naturlig forlængelse af denne tradition er de franske orgelmesser, hvor nogle af messens led blev spillet på orglet, altså helt uden ord. Musikkens universelle sprog har således været (og er stadigvæk) et helt grundlæggende element i gudstjenestens liturgi. Musikken giver mening, der hvor ordet må give fortabt. I udførelsen af baroktidens franske orgelværker afvekslende med gregoriansk sang er jeg hele tiden stødt på et problem, nemlig det tilsyneladende misforhold, der er mellem de livlige og rigt udsmykkede franske baroksatser og den traditionelle énstemmige gregorianske sang. Det er som om musikken ikke helt passer sammen. Stilmæssigt er forskellen for stor. Jeg savnede et tidstypisk bud på den gregorianske sang. Flere musikforskere har imidlertid påvist, at der i den franske barokperiode fandtes adskillige spændende alternativer til den traditionelle énstemmige gregorianske sang, for eksempel flerstemmige faux-bourdon udsættelser samt gregoriansk sang med franske barokforsiringer og basso continuo akkompagnement. Endvidere er det sandsynligt, at man i vid udstrækning har improviseret den gregorianske sang i tidens stil. Men musikken er ikke umiddelbart tilgængelig. Det er nærliggende at antage, at mens det i 1600- og 1700-tallet var almindeligt, at orgelkompositioner hurtigt blev spredt gennem forlagsudgivelser, så levede den liturgiske sang hovedsageligt i kraft af håndskrevne stemmebøger. Det er sandsynligt, at en overvejende del af disse stemmebøger i kirker og klostre er blevet tilintetgjort under revolutionen i 1789, og at dette kan være forklaringen på, at vi i dag kun kan finde sporadiske eksempler på gregoriansk sang i fransk barokpraksis. Så hvad gør man, når man som moderne musiker gerne vil levere en nogenlunde stiltro udførelse af en fransk barok orgelmesse, en magnificat-suite eller hymne-variationer med tilhørende tidstypisk gregoriansk sang? Dette spørgsmål har jeg igennem en række år forsøgt at give et musikalsk bud på, baseret på det arbejde, som musikere og musikforskere har lavet gennem bøger, artikler, koncerter og cd-indspilninger. Frem for alt har jeg ladet mig inspirere af Jean Saint-Arroman’s veldokumenterede beskrivelser af den gregorianske sangs mangfoldigheder i bogen L’interprétation de la musique francaise 1661-1789, II: L’interprétation de la musique pour orgue (Libraire Honoré Champion, Paris) og i diverse forord og nodeeksempler i Edition Fuzeau’s facsimile-serie “La musique Francaise classique de 1650 à 1800”. På dette grundlag har jeg udarbejdet korsatser, som jeg har opført ved en række koncerter og cd-indspilninger sammen med forskellige kor og solister, for herved at vise, hvilken alsidighed i udførelsen af den gregorianske sang, der har været i 1600- og 1700-tallet. Nogle af korsatserne har jeg udarbejdet, så de kan synges af et moderne blandet kor,- andre kan synges af solist (eller enstemmigt kor), heraf nogle satser med basso continuo,- og endelig er der en række satser for lige stemmer. Dette materiale har jeg nu samlet i en nodeudgivelse med tilhørende forklaringer: GREGORIANSK SANG og FRANSK BAROK. Bogen er netop udgivet på Forlaget Mixtur, og den indeholder forskellige versioner af gregoriansk sang til brug i sammenhæng med franske orgelmesser, magnificat-suiter og hymnevariationer fra baroktiden. Jeg har noteret alle satser i moderne nodeskrift, idet jeg først og fremmest har sigtet mod en praktisk anvendelse. Korsatserne skal ikke betragtes som en endelig facitliste, men i højere grad som mine personlige bud på udførelsen, baseret på den fortrolighed og indsigt, som jeg har opnået gennem mange års arbejde med emnet, blandt andet dokumenteret i mine CD-indspilninger sammen med vokalensemblet Vox Gregoriana af Nicolas de Grigny: Orgelmesse og hymner, Francois Couperin: Messe pour les Couvents og J. A. Guilain: 4 suites pour le Magnificat. Det altoverskyggende mål med det foreliggende arbejde har været at beskrive og notere den gregorianske sang i den franske barokstil, så den kan forstås og omsættes til klingende musik af moderne musikere i det 21. århundrede, og det er mit håb, at jeg hermed har kunnet bidrage til billedet af et fantastisk mangfoldigt musikliv i Frankrig fra solkongens tid og op til revolutionen i 1789.