Bind 3 tager over dér, hvor bind 2 slutter. Du behøver ikke at spille dig gennem alle sange i bind 2, for at gå videre med bind 3, det er mere et spørgsmål, om du er parat til at udvikle dit spil. I bind 3 bliver du sluset fra ikonerne over i noderne. Klaveret eller keyboardet er nu så meget dit instrument, at det giver mening at gøre dig fri af ikonerne. Det betyder ikke, at ikonerne er helt forsvundet, de myldrer frem og hjælper med starttoner, store spring o.lign. Du vil hurtig føle dig hjemme i noderne, for du kan dem jo allerede, når nu de ligger præcis de samme steder på linjerne som alle ikonerne. Du har bare brug for et lille puf. Det at kunne noderne vil give dig en stor frihed til også at kunne tage andre nodebøger frem og så bare kunne spille derudad, og du kan allerede en masse om noder, sorte/hvide tangenter, akkorder og musikalske udtryk, ligesom dine hænder bevæger sig hjemmevant hen over tangenterne. For at opsummere så gav bind 1 dig friheden til at komme i gang på en nem og sjov måde. Bind 2 udviklede dit spil betragtelig og bind 3 åbner den sidste dør til nodeland. Der kan godt være noget vemodigt i at slippe ikonerne, men ikonerne har nu engang sine begrænsninger. Det er ikke al musik, der kan sættes med ikoner, så med tiden ville de føles som en begrænsning for dig. Kendte sange som pædagogisk trick Bind 3 består af kendte sange. Kendte sange motiverer børn som voksne til at spille, og din pianistiske formåen udvikles i høj grad gennem bogens 28 sange, så du fx starter på side ét med Hvis du ser en krokodille og slutter bogen med fx. Åh boogie woogie eller Jutlandia (Indsæt indholdsfortegnelse) Du lærer at forstå og bygge akkorder Til hver sang hører der en musikalsk opgave. Her lærer du bl.a. om akkorder og om hvordan du bygger dem, du lærer om den dybere sammenhæng mellem hvide og sorte tangenter, du bliver bedt om at bevæge dig ud over tangentstrimlens toner, ligesom du bliver bedt om at tilsætte dit spil udtryk, temperament og fortælling.