Nikolaj Znaider performs at the highest level as both conductor and virtuoso violin soloist, and for this album, the first of two releases exploring all five Mozart violin concertos, he directed the London Symphony Orchestra from his instrument, the ‘Kreisler’ Guarnerius ‘del Gesu’ 1741. Whilst Mozart’s five violin concertos were all written when he was a teenager, there is no denying that the young composer’s growth in confidence and maturity is audible. A step up from his Third, Mozart’s Fourth violin concerto allows the instrument to take the lead, his orchestra providing a supporting role. Widely considered the most ‘grown up’ of his violin concertos, Mozart’s Fifth finishes with a spirited rondo, its solo’s leaping notes and exotic ornamentation leading to its nickname, ‘Turkish.’ Speaking of his admiration for these works, Znaider said: ‘For me Mozart is the greatest composer, because he was able to express everything that Mahler was able to express in one hour and twenty minutes, that Wagner could do in five hours, Bruckner in seventy-two minutes, in twenty-three, twenty-four minutes. He could express the yearning and the desire and the pain of human existence and yet it felt so easy.’ Fra Politikens anmeldelse: 5 af 6 hjerter Den farvede konfetti, der vælter ud over coveret på det nye album ed Nikolaj Znaider og LondonSymphony Orchestra passer egentlig meget godt til det, der kommer ud gennem højttalerne, når man lytter til indholdet. For det her er en plade – ja undskyld, jeg ved godt, mange efterhånden streamer deres musik, men man kan altså også stadig købe musik på cd – hvor den internationale violinstjerne kaster glimmer og glans over Mozart i en grad, så man griber sig selv i at glemme at høre efter, hvad orkestret laver. London Symphony Orchestra, som var Znaiders legekammerater ved to livekoncerter i Londons Barbican Center, fejler ellers ikke noget. De er sådan set et af verdens førende symfoniorkestre. Men den danske topmusiker med den fornemme Guarneri ’del Gesu’-violin, bygget i Italien i 1741, 15 år før Mozart blev født, fylder scenen ud med spil, der kvikker op og suger lytteren ind. Znaider både dirigerer og er solist i de to mest modne af de fem violinkoncerter, der har overlevet fra Mozarts tidlige ungdom i Salzburg, hvor han arbejdede for ærkebiskoppen, inden han flyttede til Wien, og det er de to koncerter, der oftest spilles. Som dirigent har man kun begrænsede muligheder, når man samtidig skal spille violin. Hænderne er ligesom optaget af noget andet en hel del af tiden, og man bemærker, måske af den grund, lidt upræcisheder i orkestersatsen i den første af de to koncerter. Znaider skylder trods alt ikke sin internationale topstatus det arbejde som dirigent, han ellers i de senere år er blevet optaget af. Det er hans violinspil, verden vil høre, og så snart han lægger violinen under hagen, smelter bekymringerne som sukkerlaget på en creme brulé. ZNAIDER ER I topform på disse indspilninger, der er lavet henholdsvis i december 2016 og i maj sidste år. Han får Mozarts toner vækket til live med fleksibel,sødmefuld klang, laver frie variationer straks i begyndelsen af Violinkoncert nr. 4, og fortsætter så ellers med autoritet og elegante dynamiske udsving. Når tiden er inde til solistisk improvisation for alvor – på de steder, hvor Mozart traditionen tro har lavet plads til såkaldte solokadencer for solisten, mens orkestret tier – hypnotiserer han publikum. De to violinkoncerter på pladen er som sagt indspillet ved to forskellige koncerter med et halvt års mellemrum, og man kan godt høre forskel. I hvert fald i akkompagnementet. Den femte begynder med et sitrende orkester, som Znaider har flot hold på, og her stiger safterne for alvor. Musikken letter simpelthen, og London Symphony Orchestra, der udgiver sine liveindspilninger på eget plademærke, kunne have byttet om på rækkefølgen af de to værker, for det er den femte koncert, man for alvor falder for. Men Znaiders mesterskab på violinen er ikke til debat, og når tingene lykkes mellem ham og orkestret, er hans Mozart ren, sprød nydelse.