I Tønder var Ursinus den musikalske samarbejdspartner for den strømning, der blev kendt som "Tønder-pietismen". Et særligt fokuspunkt for denne strømning var engagementet i salmerne. I årtier prægede provst Johann Hermann Schraders salmebog – sammen med traditionelle og pietistiske tekster – den tysksprogede salmekultur i Slesvig-Holsten; de oversættelser og nydigtninger, som Hans Adolph Brorson skabte parallelt hermed, er centrale bestanddele i Den Danske Salmebog endnu i dag. Ursinus' koralbearbejdelser er den musikalske pendant hertil. De 43 salmer, som er lagt til grund for satserne, var efter komponistens vurdering de "almindeligste"; blandt dem findes dog ikke kun reformationstidens traditionsrige salmer, men også helt nye, især fra salmebøgerne af Johann Anastasius Freylinghausen, salmedigteren i pietismens centrum Halle an der Saale. Musikalsk set er Ursinus fokuseret på at præsentere salmemelodien. På trods af denne umiddelbare enkelhed spiller musikalske spørgsmål en vigtig rolle – ikke mindst derved, at Ursinus forudsætter et orgel med to manualer. Værkerne belyser dermed på en ny måde hele "Tønder-pietismens" kulturelle klima, som påvirkede områdets dansktalende kredse i samme grad som de tysktalende. Den kulturelle kontekst præsenteres i en udførlig indledning på både tysk og dansk. Udgivelsen er baseret på den eneste kendte kilde til koralerne, som findes bevaret på Det Kgl. Bibliotek.