Guitaren og visesangen udgør et af historiens mest solide og trofaste makkerpar. Det er der gode grunde til. Guitarens natur er sådan, at den optræder med samme selvfølgelighed ved lejrbålet som i koncertsalen, og den udtrykker sig med samme overbevisning i et meget enkelt tonesprog som et komplekst. Guitarister kommer tit langt med små midler. Stor visekunst er udøvet med ledsagelse af to - tre enkle akkordgreb, men det er naturligvis også muligt at udforske flere sider af vise akkompagnementet, og for dem der har lyst til det, indeholder denne lille bog en række ideer og forslag. Jeg har valgt den samme vise, Roselil og hendes moder til demonstration hele vejen igennem. Den har - oplever jeg - en passende slidstyrke, og det fremmer forståelsen af de fremlagte ideer, at det er det samme forlæg de bliver brugt på. Første afsnit giver bud på udformningen af akkompagnementet alene med brug af tre enkle standard akkordgreb. Det følgende afsnit giver anvisning på justering af akkordgrebene og valg af forskellige bastoner. Tredie afsnit præsenterer ideer til udtryksmæssige effekter af anden art, flageoletter bl.a., herefter følger et afsnit om re-harmonisering og brug af højere opbyggede akkorder. Bogen henvender sig direkte til guitarister, men mange af ideerne er mere generelle og vil forhåbentlig kunne inspirere dyrkere af andre instrumenter og arrangører med.