151 salmer - Salmebog med stor skrift

UDKOMMER 24. MAJ 2026. Det nye salmebogstillæg 151 Salmer samler de bedste nyskrevne salmer fra de sidste 20 år. Fælles for dem er, at de har et erfaringsnært sprog og et tros- og menneskesyn, der taler ind i nutidens liv, tvivl og håb. Stor skrift salmebog med melodi, becifring og tekst.
Nodebog (hardback) Nodebog (hardback)
289,00  DKK
Forventet levering <b>24/5/2026</b>
Forventet levering 24/5/2026
Specifikationer
Produktnr.9788741012452
Sider304
Udgivelsesår2026
InstrumentationMelodilinje med tekst og becifringer
ForlagEksistensen

Der er en markant efterspørgsel og brug af nye salmer i menighederne, for salmesang er en livsnerve og en rød tråd i gudstjenesten. Med 151 Salmer kan sogne og menigheder, der ønsker at synge nye salmer, finde de væsentligste nyere salmer fra de seneste 20 år samlet i én bog.


De nye salmer tilføjer salmesangen et erfaringsnært sprog og et tros- og menneskesyn, der tager afsæt i et moderne menneskeliv og de udfordringer, det byder på. Salmernes melodier er også nutidige, og det nye tillæg vil derfor åbne kirkerummet op og appellere til både garvede og nye kirkegængere.


Det er 10 år siden, Eksistensen sidst udgav et salmebogstillæg. Meget er sket siden da, for der skrives hele tiden nye kvalitetssalmer. 151 Salmer bringer derfor både gengangere fra nyere salmebogstillæg, som 100 Salmer (2016) og Kirkesangbogen (2017), og en lang række endnu nyere salmer.


FORFATTERE OG KOMPONISTER


I salmetillægget 151 Salmer er hele 47 forfattere og 74 komponister repræsenteret. Her i blandt er Lisbeth Smedegaard Andersen, Holger Lissner, Benedicte Hammer Præstholm, Iben Krogsdal, Josefine Klougart, Jens Rosendal, Dy Plambeck, Janne Mark, Simon Grotrian, Katrine Muff Enevoldsen, Nicolaj Paakjær, Marianne Søgaard, Erik Sommer, Erling Lindgren, Mads Granum, Jesper Gottlieb.


UDVALGT MED OMHU


Salmerne i 151 Salmer er nøje udvalgt af en bredt funderet redaktionsgruppe. Ved at samle de bedste nye salmer i én udgivelse er håbet at inspirere og forny livskraften i den salmesang, der klinger i kirker over hele landet.


Salmerne i 151 Salmer består af salmer, der rummer flere af følgende kvaliteter:



  • Teologisk relevans og alvor

  • Poetisk overskud, sprogbeherskelse og fornyelse

  • Musikalsk og melodisk kompetente og sangbare melodier

  • Relevant for det moderne menneskeliv


I salmetillægget finder du salmer om kirkeåret, gudstjenesten, ritualerne og treenigheden og om bøn, trøst og fred, tro og håb, livets gang og årstiderne. Bogen rummer desuden et temaregister.


Af de 151 udvalgte salmer er ca. halvdelen udtrykker en bredde, der afspejler både samtiden, nutidsmennesket og folkekirken


Redaktionsgruppen bag 151 Salmer består af:



  • Morten Skovsted (formand), sognepræst i Hjortshøj, ansvarlig for salmer.dk og salmenetværket Syng Nyt

  • Kirsten Nielsen, prof.emer., Teologisk Fakultet, AU

  • Martin Lysholm Hornstrup, organist og kirkemusiker, ansat i Liturgisk Forum

  • Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift

  • Anne Odgård Eyermann, organist, musiker og komponist

  • Ole Bjerglund Thomsen, sognepræst og provst i Haslev

  • Mads Djernes, sognepræst i Nørremarks og Bredballe sogne, opr. uddannet organist

  • Hanne Jul Jakobsen, sognepræst i Møllevang Sogn og forfatter

  • Ingrid Ank, teolog og leder af Grundtvig Akademiet


Jakob Lorentzen, organist og kantor ved Holmens Kirke, har været musikalsk konsulent. Undervejs i redaktionsarbejdet har der været et tæt samarbejde med FUV og Liturgisk Forum, som biskopperne har etableret for at styrke gudstjenestelivet bredt i folkekirken.


FORSKELLIGE FORMATER



  • Salmebog i standardformat (melodilinje, becifringer, tekst og et temaregister)

  • Salmebog med stor skrift  (melodilinje, becifringer, tekst og et temaregister)

  • Nodebog med becifret melodilinje og fuld nodesats (klaver/orgel) samt første vers af teksten.

  • Kommentar til 151 Salmer giver en bred indføring i de enkelte salmer.