Buxtehude, Dietrich

Dieterich Buxtehude blev født omkring 1637, sandsynligvis i Helsingborg, som dengang hørte under Danmark. Faderen, Johannes Buxtehude, var organist, først i Helsingborg og senere ved Sankt Olai Kirke i Helsingør, og sønnen fik formentlig sin uddannelse hos ham. Selv blev Buxtehude organist ved Mariakirken i Helsingborg og fra 1660 ved Sankt Mariæ Kirke i Helsingør. Hans dansk-tyske baggrund gør, at begge lande i dag regner ham for en af deres egne. I 1668 blev han organist ved Marienkirche i Lübeck, en af de mest ansete stillinger i Nordtyskland, efter Franz Tunder, hvis datter han giftede sig med. Her blev han i resten af sit liv. Ud over gudstjenesterne arrangerede han de berømte Abendmusiken, koncerter i kirken med store vokale og instrumentale værker, som tiltrak publikum langvejs fra. I 1705 vandrede den unge Johann Sebastian Bach fra Arnstadt til Lübeck for at høre ham og blev i flere måneder. Buxtehudes orgelværker, særligt de frie præludier, ciaconaerne og koralbearbejdelserne, regnes som højdepunktet i den nordtyske orgelskole. Dertil kommer et stort antal kantater, blandt dem kantatecyklussen Membra Jesu nostri, samt triosonater for violin, gambe og continuo. Han døde i Lübeck i 1707. I nodesalget er Buxtehude først og fremmest et centralt navn for organister. Præludierne, Passacaglia i d-mol og koralforspillene indgår i undervisningen på konservatorier og i kirkemusikeruddannelsen, og de bruges flittigt ved gudstjenester og koncerter. Kantaterne synges af kor og barokensembler, og eftersom kildesituationen er kompliceret, efterspørges kritiske udgaver med grundige kommentarer.