Mellem barndommens leg og drømmerier og den aldrendes erindringer og hukommelsestab fortæller Rasmussen om et tidligt gennembrud som skabende kunstner, om møder med såvel danske komponistkolleger som internationale stjerner og om at leve et liv som kunstner på godt og ondt.

Centralt står splittelsen, hvad end det er valget mellem komponistkaldet og forfattergerningen, mellem social isolation og fællesskab – eller mellem en gammel jysk gårdejendom og det pulserende storbyliv. Men stærkere står hele tiden forfatterens såre menneskelige refleksioner over det, der var. Og over kærligheden til kunsten, til kreativiteten. Til livet.

Et fintmærkende selvportræt af en stor personlighed i dansk musikliv.