Niels Otto Raasted (1888-1966) var i 34 år domorganist ved Vor Frue Kirke i København og en produktiv komponist af symfonier, kammermusik, vokalværker samt orgel- og kirkemusik. Som ung studerede han i Leipzig hos Max Reger og Karl Straube, og siden blev han en central skikkelse i dansk kirkemusik.

Med sin kormesse og sin orgelmesse var han blandt de første til at genoplive disse store kirkemusikalske traditioner i Danmark, og fra midten af 1920'erne lod han sig inspirere af den internationale orgelbevægelses nye idealer.

De tætte tyske forbindelser, som prægede hans kunstneriske virke, kom siden til at belaste hans omdømme under besættelsen. I denne første biografi tegner Mikael Garnæs et nuanceret portræt af en begavet, egenrådig og kontroversiel skikkelse i dansk musikliv.