Salmedigteren Lisbeth Smedegård Andersen , som i 2023 modtog tidligere kirkeminister Mette Madsens store pris, regnes af mange for at være den ypperste af vore nye salmedigtere. Som teolog og kunsthistoriker forener hun et rigt og tankevækkende billedsprog med en klar og teologisk velfunderet forkyndelse. Hendes salmer udviser sikker sprogrytme og musikalsk sans. Det er således meget forståeligt, at mange organister og komponister med glæde og gejst har komponeret melodier til Lisbeth Smedegård Andersens tekster.

Det er min oplevelse, at en stor del af salmerne ikke er taget i brug, hvilket måske kan have årsag i, at nogle af de foreliggende melodier enten er for vanskelige at lære og synge for en almindelig menighed, eller at melodierne stilmæssigt kan opleves at distancere sig fra salmernes indhold og poesi. Dette kan der naturligvis være meget delte meninger om.

Endelig egner en meget stor del af melodierne - og især deres udsættelser - sig bedst til udførelse på klaver, hvilket især i større kirker er problematisk. Orgelet er og bliver det bedste instrument til at understøtte menighedens salmesang samt til - ved valg af (skiftende) registreringer - at understøtte salmernes indhold.

På den baggrund har Jens Chr. Hansen anmodet Lisbeth Smedegård Andersen om tilladelse til at sætte melodi til et udvalg af hendes salmer. Efterfølgende har Lisbeth Smedegård Andersen lyttet til indspillede lydfiler og har godkendt melodierne. Jens Chr. Hansen har forsøgt at gøre melodierne lette at lære og huske, og har valgt en vis stilmæssig spredning inden for en ramme, som vel må betegnes som klassisk. Salmernes rækkefølge er ordnet efter kirkeåret, og det er noteret ved de bibeltekster, der er afsæt for salmerne.

2. reviderede udgave, 1. oplag.