
Show me the way - Syv nye sange og salmer på dansk og engelsk af Tina Buchholtz
1123-B-CD
På lager
Fri fragt over 599,- (Pakkeshop i DK)
Læs mereDigteren Thøger Larsen fylder 150 år i 2025. Det markeres med en række begivenheder og udgivelser. En af dem er denne sangbog med de bedste gamle og nye melodier til 35 af Thøger Larsens digte.
Sangbogen indeholder 35 digte af Thøger Larsen. En lang række med nye melodier af nulevende komponister.
Thøger Larsen (1875-1928) er mest kendt for sine to sommersange Danmark, nu blunder den lyse nat og Du danske sommer, jeg elsker dig . I denne bog er der sange til hele året. Desuden sange til dagen, livet og verden.
Sangbogen indledes med Thøger Larsens frie gendigtning af den gamle nordiske dagvise, som også ligger til grund for Grundtvigs Den signede dag med fryd vi ser. Derefter følger tyve sange, der følger årets gang fra vinter til efterår. Siden følger en håndfuld sange, der sætter ord på menneskets placering i tid og rum og en anden håndfuld sange om menneskets vækst fra barn til voksen. De sidste sange har karakter af moderne salmer eller religiøse refleksioner, inden samlingen afsluttes med erindringsdigtet Ved fjordenog den enstrofede sang Landskab. Teksten til sidstnævnte pryder også den store mindesten på Gjellerodde over for Thøger Larsens barndomshjem tæt ved Limfjordens vestlige ende.
Vi håber, at sangene må få et langt liv i mange forskellige sammenhænge og bidrage til den gode danske tradition for fællessang af gode melodier til tekster af høj litterær kvalitet og med et eksistentielt vedkommende indhold , udtaler Kristoffer Garne, der har redigeret sangbogen.
Thøger Larsen levede hele sit liv i Lemvig, men var i den grad en verdensmand. Han foretog astronomiske studier med sin hjemmebyggede stjernekikkert, og han kunne se et under i den mindste lille orm med sit blik, der var oplyst af lige dele videnskabelig og kunstnerisk indlevelsesevne. Thøger Larsen skrev både faglig og skønlitterær prosa og oversatte fra en lang række sprog, men det er hans digte med fokus på naturen, der sikrer ham en plads blandt de store danske digtere.
De 35 sange i sangbogen er valgt ud fra melodiernes sangbarhed og teksternes anvendelighed ved lejligheder i årets og livets løb. Alligevel er det endt med at blive en tekstsamling, der kan læses som et repræsentativt udvalg af Thøger Larsens digte.
At skrive nye melodier til 100 år gamle digte er en tradition, der går tilbage til den første melodibog til Højskolesangbogen fra 1922, hvor Thomas Laub, Carl Nielsen, Oluf Ring og Thorvald Aagaard ikke kun skrev melodier til tekster af deres (og Thøger Larsens) samtidige naturalistiske digtere, men også til tekster fra romantikkens store forfattere som Grundtvig, Oehlenschläger, Blicher og H.C. Andersen. Således kan et godt digt sagtens ligge og vente 100 år på at blive samlet op og få nyt liv. Thøger Larsens digte er med deres omdrejningspunkt i menneskets forhold til naturen mindst lige så relevante i dag, som da de blev skrevet.
Udgivelsen er initieret af Thøger Larsen-gruppen i Lemvig, der består af repræsentanter fra Lemvig Bibliotek, Lemvig Folkeuniversitet, Lemvig Gymnasium, Lemvig Kirke, Lemvig Kommune og Lemvig Museum. Sangbogen er udkommet på Forlaget Højskolerne.
Bogens format: 136x226x17mm

Vi lytter til dine behov og hjælper dig med at finde et setup, der passer til både ambitioner og budget.

Sortimentet er kurateret med fokus på spilleglæde, kvalitet og værdi for pengene.

Dit udstyr pakkes omhyggeligt og sendes hurtigt, så du kan komme videre med musikken.

Vi er også klar, når du har spørgsmål til opsætning, tilbehør eller dit næste skridt.
inkl. moms ekskl. fragt
Få på lager
Få på lager