Trods deres ubestridelige musikalske talent havde Hilda Sehested og Nancy Dalberg svært ved at slå igennem som komponister. Deres musik blev stort set kun opført, når de selv holdt kompositionsaftner, og i anmeldelserne var det oftere komponisternes køn end deres musik, der blev diskuteret. Enten blev det bemærket, at musikken var overraskende god, i betragtning af at den var komponeret af en kvinde, eller også undrede man sig over, at de som kvinder ikke i nævneværdig grad komponerede sange med et følsomt og feminint udtryk. Tyngden i deres produktion ligger for Hilda Sehesteds vedkommende på kammermusik med tunge messingblæsere, for Nancy Dalbergs på orkestermusik og strygekvartetter. I denne første bog om deres liv og værk vises det, at de nok havde en begunstiget social baggrund til fælles, men at de også begge oplevede personlige tragedier, der påvirkede deres muligheder for at komponere.