Vivaldi (1678-1741) er et af den klassiske musiks allerstørstenavne, kendt verden over, og en række af hans værker er blandt de oftest spillede og hørte i den samlede vestlige musikhistorie. Men i nyere tid drejer historien om Vivaldi sig om en genopdagelse. Selv basale oplysninger om Vivaldis liv og virke er først blevet klarlagt i sidste århundrede, og musikken selv var da også – utroligt nok – gemt og glemt i mere end 150 år, før den i 1950’erne blev genstand for intense studier og siden da har tryllebundet alverdens musikere og lyttere. Ikke mindst de udødelige violinkoncerter De fire årstider har slået Vivaldis navn fast i en grad, så det aldrig igen vil blive glemt.

Trods sin opvækst i underklassen steg Vivaldi til tops i lagunebyen Venezias kulturelle smeltedigel, men allerede mod slutningen af sit liv gled den rødhårede præst langsomt ud i glemslen, inden han døde forarmet, syg og glemt i Wien, hvor han havde håbet at vinde ny anerkendelse. Men de eviggyldige toner, der udgør Vivaldis bedste værker, har vi stadig. At al denne musik blev til sideløbende med en præstegerning, intens virksomhed som impresario og talrige koncertrejser – og at Vivaldi endog døjede med plagsomt åndedrætsbesvær – gør hans kunstneriske bedrifter endnu mere enestående.

Karl Aage Rasmussen vækker i denne bog musikken til live med nye synsvinkler og fortæller Vivaldis bemærkelsesværdige, glemte historie. Og så slår han et slag for, at hvad der måske i dag kan virke som lidt poppede, underlødige elementer i Vivaldis musik, faktisk var stærk og ofte nyskabende musikalsk kommunikation på hans egen tid. I dag har Vivaldi status som en af barokmusikkens største mestre, på linje med de jævnaldrende Bach og Händel.