Karl Aage Rasmussens nye musikbiografi omhandler den russiske komponist Sergej Prokofjev, som levede fra 1891 til 1953. Prokofjev blev født før den russiske revolution, i en forholdsvis velhavende familie og fik sine første værker uropført i Rusland; men under revolutionen forlod han sit fædreland og turnerede rundt som pianist i både Europa og USA. Han fik også værker uropført i Europa, men løb ind i forskellige skuffelser og blev efterhånden tiltrukket af de løfter om rige muligheder i Sovjetunionen, og fra 1933 til sin død boede han der. Han skrev både orkester- og kammermusik, han skrev operaer, musik til balletter, fx ROMEO OG JULIE, til film, bl.a. Eisensteins ALEXANDER NEVSKIJ og teater. Det var imidlertid langtfra alle de gyldne løfter, der blev indfriet af regimet, han kom i modvind og på kant med Stalins doktriner, blev anklaget for formalisme, noget af det værste, der kunne overgå en kunstner i Stalin-tiden, og navnlig hans sidste år blev bitre og sure for ham. Det er denne komponistskæbne, Karl Aage Rasmussen beskriver med sans for såvel komponistens liv og værk som den tid, han levede i.